Idag har vi endnu engang haft arbejdsrunder. Vi oplever ikke længere speciel meget modstand fra eleverne - vi er ved at være accepteret. Dog oplever vi så til gengæld mere og mere elevernes forskellige dage/humør. Det er jo noget man ikke kan tage højde for i forberedelsen, da vi ikke ved hvilket humør eleverne møder op med.
Vores eventyr forløb skrider langsom fremad. Idag er eleverne blevet præsenteret for deres kostumer. VI har valgt at det er os der bestemmer kostumer, da det hurtigt kunne udvikle sig til vilde kostumer. Og så kreative er vi altså heller ikke :)
Eleverne tog rigtig godt i mod og den elev vi havde været mest spændt på, da han er utrolig sensitiv, var bare fuldstændig med på det! Han tog kostumet på med det samme og var helt klar på at vi snart skulle øve.
Efter kostume prøvning, øvede vi at eleverne skulle række hånden op når deres figur blev nævnt. For at øve dem i at være opmærksomme lyttere. Det gik okay - men det skal vst lige øves lidt flere gange!
Til slut øvede vi gangnam style. ALLE børn dansede med og de dansede som deres figur. Lige som vi ønskede!! Super dag!
mandag den 4. februar 2013
fredag den 1. februar 2013
Evaluering af uge 5
Jeg har i denne uge oplevet noget som jeg ikke har oplevet de andre uger. T har være uoplagt og ydrede tirsdag ønske om at komme over til de andre elever. Vi indgik en aftale om at vi kunne gøre dette i pausen, hvor vi normalt plejer at blive i vores lokale. Dette blev i mine øjne et negativ oplevelse, da T straks blev draget af computeren og ikke var så samarbejdsvillig (bla. nægtede han at tage sin pille).
Mandag var T også uoplagt og kom med begrundelsen 'at det var mandag'. Jeg havde gældet mig til idag, hvor jeg ville have sankket med ham om det, men han var ikke i skole idag pga. sygdom. Jeg har brugt meget tid på at spekulere over om denne uoplagthed kunne have noget af gøre med undervisningen, men er kommet frem til at det må have været noget at gøre med hans humør.
Jeg har i næste uge planlagt at vi skal fortsætte vores læsning fra denne uge med efterfølgende spørgsmål, så vi forsøger at sætte fokus på hans læseforståelse. Ydermere har jeg ændret hans krydsordsark til at omhandle de 120 mest almindelige ord, da jeg vurderer at han læsning vil lettes hvis han bliver mere sikker i disse ord.
Da det er vores sidste uge, vil jeg forsøge at få T til at udtrykke hvad han har været tilfreds med og hvad hvad han godt kunne tænke sig at tage med over til stamklassen når han vender tilbage efter vinterferien. Dette er efter aftale med vores praktiklærer, da hun ønsker at viderefører de tiltag som har fungeret for eleverne.
På mandag skal vi deltage i et månedligt afdelingsmøde, hvor man har alle eleverne der er tilknyttet stamklassen (mellemtrinsklassen) op og vende i plenum. Vores opgave til det møde bliver at udarbejde en læringsprofil på vores elever. Derved kommer vi også til at reflektere over hvad der har fungeret for eleven og hvad der ikke har. (dog skal det tages i betragtning at det har været en-til-en undervisnig, og hvor de ny vender tilbage til en klasse hvor den voksne skal deles med en anden). Som oplæg til mødet mandag, har vi idag fortalt de øvige pædagoger og lærere om vores erfaringer og oplevelser med eleverne. På dette møde fortalte jeg også om min oplevelse med computeren og at han faktisk ikke har ytret et behov for denne imens vi har været i det andet lokale.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)