torsdag den 17. januar 2013

Et lille indlæg -  bedre sent end aldrig :)

Så er vores første uge hvor vi har været selv med de to drenge ved at være ved vejs ende.. Drengene er henholdsvis en dreng på 10 år som har ADHD, og en dreng på 14 år som er Asperger..

Vi startede mandag med at have lavet et skema til hver af drengene som er meget visuelt og enkelt, for netop at få noget struktur ind i hverdagen og undervisningen..
Vi underviser hver vores elev og har fået tildelt hver sit lokale, ergo er vi altså slet ikke sammen med vores praktiklæreren i nogle af timerne, da hun er sammen med resten af klassen(5 elever) i en anden bygning hvor de undervises.. Dette er ret underligt, da praktiklæreren jo får svært ved at kunne få et rigtig indblik i vores undervisning, men trods dette bestræber vi os bare på at få det bedste ud af det og fokusere på vores to elever og deres undervisning..

Ham jeg arbejder med er drengen på 14 år som er asperger..
Jeg har udarbejdet hans skema således at alle dagens er ens, i den forstand, at han altid starter med nogle opgaver og slutter med at læse.. Han er tosprogede og har brug for at udvide sit ordforråd og forbedre sin udtale.. Ydermere arbejder jeg på at forbedre hans læseforståelse og dermed også igen hans ordforråd og forståelse af sproget..Jeg prøver derfor at samtale så meget så muligt, så han hele tiden skal formulere sig, svare, spørger osv, så alt i alt er der meget fokus på mundtligt.. Disse samtaler kan omhandle alt fra det vi læser til hans interesser og hverdagens opgaver..

Ida.. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar