torsdag den 10. januar 2013

Kent er i gang...... endelig!


Torsdag d. 10/1- 2013

Jeg startede på mit uv-forløb i dag. Frank blev sendt hjem pga. sygdom, så jeg havde kun Anders fra 9-10. Han fik lov at vælge hvilken bog han ville arbejde med, det tog noget tid og han kunne ikke bestemme sig, men da jeg så sagde, at jeg ville vælge for ham, kunne han så godt selv vælge. Han valgte ”Tror du på zombier”, den har Lix 17 og svarer til 2-3. klasses niveau.

                      Jeg startede på Anders` opfordring med at læse den første side højt, og så læste han den igen højt for mig. Vi læste 1. og 2. kapitel på denne måde, han læser nogenlunde, men glemmer nogle ord/springer dem over, og længere ord er vanskelige (afkodning) for ham fx campingvognen, splatterfilm etc. Vi talte undervejs om svære ord, genre osv. Da han havde læst, begyndte han at arbejde med fremstillingen af en tegneserie (pixton.com) over det læste. Han overraskede mig positivt med sin tilgang til arbejdet, han kunne selv hurtigt finde ud af programmet. Der hvor han har det svært, er når han skal gengive og visualisere det læste. Han har svært ved at holde fokus, og vil gerne have ting med, der intet har med historien at gøre. Er der nogle af jer kloge mennesker der har nogle gode råd mht. at holde fokus og begrænse de pludselige indskydelser? Tænker selv på at jeg kunne lave en liste over de ting der skal være med, men det er med fare for at begrænse ham i hans visualisering, da dette er en del af opgaven med lave en tegneserie over det læste….
Kent

1 kommentar:

  1. Du kunne måske lave den liste sammen med ham, eller leve med at der er ting der ikke skulle med som kom med. Måske en genre udvidelse er en mulighed. Det er da fedt at han gider pixton

    SvarSlet