Igår, tirsdag den 22. januar, havde vi mentor møde med Lise-Lotte som er leder af specialafdelingen. Vi talte b.la. om hvordan en visitering/revisitering forgår, og fik samtidig lov til at deltage til en revisitering af et barn fra vores klasse. Det bliver spændende. Til mødet talte vi også om hvad centerafdelingen tilbyder, både til forældre men også til børn.
Efterfølgende havde vi møde med vores praktiklærer. Vi talte om hvordan resten af vores eventyrforløb skal foregå. Vi føler der bliver lagt en smule tøjler på os. Forstået på den måde at vores praktiklærer meget gerne vil bestemme hvordan det hele skal foregå. Hun kommer med en masse gode råd, og det er også dejligt men rådene er nærmest forstået som at vi SKAL gøre som hun siger ellers er det skidt (og vi skulle jo meget gerne bestå det her!!)
Til slut i samtalen siger vores praktiklærer at vi faktisk forstyrrer en del i klassen. Dette skal forståes på den måde at det jo er autist børn der har brug for en meget struktureret hverdag. Og der er i forvejen 3 faste voksne i klassen. så med os er vi jo 5 voksne. Altså næsten 1 til 1. Måske man skulle have overvejet bedre om det egentlig var smart at tage os ind som praktikanter. Meningen med hendes udtale var god nok, men det sårede en smule og vi har faktisk følt os meget ved siden af os selv i dag!!
Bortset fra det, er dagen gået okay. Vi har haft arbejdrunder og det gik fint. Børnene var alle samarbejdsvillige og vi føler vi efterhånden har styr på børnenes niveau og hvor meget vi kan presse dem.
Senere på dagen havde vi entyrtime. Det gik rigtig godt. Eleverne blev bedt om at finde ud af hvilken person/ting de ville være og de fandt alle på noget godt. Efterfølgende sad de med en voksen og skrev ting ned omkring deres person. Dernæst tog vi, i plenum, en snak om alle figurerne. Så dansede vi en lille dans (gangnam style) som det er meningen vi skal slutte af med, når forældrene er her og se stykket. Som afslutning læste vi et eventy. Eleverne holdte fokus hele vejen igennem og alle deltagede aktivt i alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar